en  fr  cs  de  et  el  es  ga  hr  it  pl  ro  sq  sk  sl  sv  nn  sr  bs  lt  mk  lb  nl  hy  pt  tr  da  bg  fi  hu  ka  lv  eu  ca  ru  gl

På vej ind i flersprogethedens æra

At tilegne sig flere forskellige sprog er lettere end, hvad du måske tror, skriver Neil Madden

Hvis nogen sagde ’flisni me mua’ til dig, ville du så vide, hvad det betød, eller overhovedet hvilket sprog, der blev talt? Med omkring 225 oprindelige sprog har Europa en rig og mangfoldig sproglig arv; en kendsgerning, som fortjener at blive fejret. Men hvor gode er europæerne til at lære deres nære (og ikke så nære) naboers sprog? Mange europæere tror måske, at et etsproget liv er det normale. Men mellem halvdelen og to tredjedele af verdens befolkning er til en vis grad tosprogede, og et væsentligt antal er ’flersprogede’, hvilket vil sige, at de har færdigheder inden for en række sprog (evne til at forstå og/eller skrive og/eller tale…).

Flersprogethed er langt mere udbredt end etsprogethed. Millioner af mennesker tror, at de ikke kender andre sprog end deres modersmål; men mange af dem har faktisk en eller anden grad af kendskab til et andet sprog. Og i dag er mulighederne for at lære et nyt sprog endda større end nogensinde. For at understrege værdien af at lære sprog har Europarådet etableret Den Europæiske Sprogdag, som fejres hvert år den 26. september. Idéen bag Den Europæiske Sprogdag, som er at fremme ’flersprogethed’, er hverken et nyt eller uklart fænomen. Det er en del af hverdagen for mange folk i Afrika og Asien, og det er normen i dele af Europa, særligt i Benelux-landene og Skandinavien og også omkring Middelhavet. Det betyder ikke at skræmme folk til at tro, at de skal kunne beherske andre sprog på modermålsniveau. Målet er at kunne kommunikere og blive forstået på et niveau, der passer til den enkeltes behov og krav. Den internationale udbredelse af engelsk virker umulig at modstå, og undersøgelser indikerer, at det at tilegne sig et vist engelskniveau prioriteres af de fleste sprogelever (ifølge Eurobarometer hævder hver tredje, at de kan føre en samtale på engelsk).

Men der er ingen grund til at stoppe ved engelsk. Mange andre sprog er også værdifulde redskaber til at få mest muligt ud af oplevelser i livet, både når det gælder arbejde og rejser. Ironisk nok kan verdens globalisering føre til, at det engelske sprogs værdi mindskes. Når flere og flere mestrer nutidens ’lingua franca’, vil det være evnen til at tale flere sprog, som gør en forskel. Personer, der har engelsk som modersmål, vil inden for arbejde og uddannelse skulle konkurrere med kandidater, der både taler deres eget modersmål plus engelsk og i stigende grad også besidder en vis kendskab til et tredje eller fjerde sprog. Sproglige færdigheder medfører også mere end bare økonomiske fordele. Det opmuntrer os til at blive mere åbne over for andre mennesker, deres kulturer og holdninger, og det fremmer også en større mental fleksibilitet, fordi det giver os muligheden for at anvende forskellige repræsentationssystemer og antage forskellige perspektiver. Vi skal ikke undervurdere værdien af, at sproglæring giver os en indsigt i andre landes mennesker, kulturer og traditioner. Personer, der kan kommunikere tillidsfuldt med folk fra andre kulturer, er ofte mere tolerante. Husk også på, at du som etsproget er afhængig af andres sproglige kompetencer og velvilje. At lære et andet sprog er mere end blot at opnå en brugbar færdighed – det signalerer respekt for andres identitet og kultur samt tolerance over for mangfoldighed.

Europarådet har stået i spidsen for udviklingen af et program, der skal hjælpe med at måle kompetenceniveau i fremmedsprog. Sigtet med Den Europæiske Sprogportfolio er at motivere elever ved at anerkende deres indsats for at udvide og udbrede deres sprogfærdigheder på alle niveauer samt at udforme en logbog over de opnåede færdigheder, som eleven kan anvende ved eksempelvis skiftet til et højere indlæringsniveau eller ved jobsøgning både hjemme og i udlandet. Baseret på et niveausystem kan sprogelever vurdere deres færdigheder – forståelse, læsning, tale og skrivning – og bedømme dem i forhold til seks europæiske niveauer. Disse standarder er taget i brug af de centrale certificeringsorganer i Europa, mange medlemsstater og EU, hvor de især udgør en del af Europass-systemet, der er beregnet til at gøre individuelle kompetencer mere gennemskuelige og sammenlignelige på tværs af medlemsstaterne. Et af de centrale punkter for Den Europæiske Sprogdag er at styrke idéen om, at sproglæring er en livslang proces. Mange voksne tror, det er for sent at lære et nyt sprog, fordi de gik glip af (eller endda forpassede) muligheden for at lære det i deres skoletid. Det er det ikke. I hele Europa findes der lektioner, programmer og teknikker (fra bøger til CD-rom’er) til at forbedre ens sprogfærdigheder. Noget, som ofte mangler, er den personlige motivation til at overvinde frygten for et fremmed sprog. Mange personer udvikler først deres sprogfærdigheder efter, de har forladt skolen eller universitetet. Dette er ikke så overraskende, for i skolen bliver sproglæring ofte betragtet mere som en forpligtelse end en mulighed. Det er først, når vi begynder at udforske verden omkring os, enten gennem arbejde eller ferie, at vi forstår værdien af andre sprog. Og en opmuntring kan være, at for hvert nyt sprog, der læres, bliver det lettere at lære endnu et. Så når du først er ovre den første forhindring, og du får lyst til at give dig i kast med ungarsk eller kantonesisk, skal du ikke holde dig tilbage.

Hvis du ønsker at udvikle dine sprogkompetencer eller finde ud af mere om Den Europæiske Sprogdag, kan du finde information på de følgende hjemmesider:

I øvrigt er svaret på det indledende spørgsmål ’tal med mig’ på albansk.  

Neil Madden er en freelance journalist, der bor i Strasbourg