Fakta om tegnsprog

Inden for døvestudier bruges et stort ’D’ i ordet ’Døv’ for at signalere et tilhørsforhold til døvesamfundet og brugen af tegnsprog som det primære eller foretrukne sprog. Brugen af et lille ’d’ i ordet ’døv’ henviser til personer, der set fra et lægeligt synspunkt har et høretab, men som måske ikke betragter sig selv som medlemmer af et døvesamfund og måske ikke bruger traditionelt tegnsprog. (Se “Signed Languages in Education in Europe – a preliminary exploration”, Lorraine LEESON, Dublin. Council of Europe. 2006)

Nej. Børn med døve forældre lærer ofte også tegnsprog; det tegnsprog, som er forældrenes primære sprog, vil være barnets første sprog før eventuelle talte sprog. Forældre og søskende til døve børn lærer også tegnsprog for at kunne kommunikere. Der er også nogle, der lærer tegnsprog i fritiden, fordi de har døve venner, ønsker at blive tegnsprogstolke eller blot har en interesse i sproget.

Nej, det gør der ikke. Der er mange variationer, og der kan faktisk være mere end ét tegnsprog i et land, ligesom det er tilfældet for talte sprog. For eksempel er der to tegnsprog i Belgien (fransk tegnsprog og flamsk tegnsprog) og i Spanien (spansk tegnsprog og catalansk tegnsprog). Der er også forskellige tegnsprog i lande, hvor det talte sprog er det samme, eksempelvis Det Forenede Kongerige og Irland. Det skyldes historiske udviklinger, som adskiller sig fra de, der har fundet sted i de talte sprog.

Ja, der findes sprogfamilier inden for tegnsprog. For eksempel kan en, der kender tysk tegnsprog, bedre forstå østrigsk tegnsprog eller nederlandsk tegnsprog end en, der kender italiensk tegnsprog. Derimod er britisk tegnsprog meget forskelligt fra andre europæiske tegnsprog og kun relateret til australsk tegnsprog.

Der er et internationalt kommunikationssystem, som ofte kaldes International Sign (IS). Det er udbredt ved internationale konferencer og møder med deltagere, der ikke deler det samme tegnsprog. Dette hjælpende sprog anvendes som et lingua franca blandt tegnsprogsbrugere fra forskellige lande, også ved spontan samtale. Det kan dog ikke sammenlignes med esperanto, for IS er ikke som sådan et specifikt sprog. Det har ikke en fastlagt grammatik eller ordbog, og det er i høj grad afhængigt af gestik, som kun giver mening i den pågældende sammenhæng, og anvender ordforråd fra brugerens nationale sprog. Det betyder, at tegnene afklares i situationen, og ofte må der bruges mere end et tegn til at forklare et koncept for at sikre, at det forstås korrekt.

Nej. De er selvstændige sprog med deres egen grammatik og sætningslære. Lige som det gælder for andre sprog, er der talemåder, der er svære at oversætte, og nogle ord/tegn, der ikke har nogen direkte oversættelse i et andet (tegn)sprog.

Der har været gjort forsøg på at standardisere tegnsprog i Europa. Men som med talte sprog har disse forsøg ikke været vellykkede, og der eksisterer stadig dialekter. Dette skyldes også, at døveskoler, der er beliggende i forskellige landsdele, bruger bestemte tegn, som børnene derefter spreder. Ofte er der variationer i tegnene for ugedage og månederne samt i tegnene for farver.

Det er svært at svare på. Der findes ikke nogle pålidelige statistikker i hvert medlemsland, men et estimeret tal er 750.000 tegnsprogsbrugere i EU. I gennemsnit udgør tegnsprogsbrugere omkring 0,1 % af den samlede befolkning i et land. Dette tal inkluderer ikke folk, der lærer tegnsprog som andetsprog eller børn af døve forældre og andre familiemedlemmer til døve. I Finland er der eksempelvis 5.000 estimerede tegnsprogsbrugere, i Frankrig 100.000 og i Rumænien 20-30.000.

Det franske undervisningsministerium forberedte en tilpasning for nogle dele af CEFR (den franske version) til fransk tegnsprog, især fælles referenceniveauer- og nøgleord.

Ja, tegnsprog kan transskriberes på flere forskellige måder. Der findes ikke nogen standardiseret måde at transskribere tegnsprog på, men ofte anvendes Hamburg Notationssystemet (HamNoSys), som beskriver håndens form og bevægelse for tegnet med bestemte symboler. Et andet system, der fungerer på samme måde, er SignWriting. Derudover bruges ’glossing’ ofte, hvor tegn oversættes til ord i store bogstaver, hvor ansigtsmarkører og grammatisk information skrives over eller foran ordet. For nærmere information se: http://www.signwriting.org/, eller http://assets.cambridge.org/97805216/37183/sample/9780521637183web.pdf (kapitel om konventioner;), eller http://www.sign-lang.uni-hamburg.de/projects/hamnosys.html.

Det bedste er at kontakte dit nationale døveforbund for at få information om, hvor der afholdes tegnsprogsundervisning, og lære mere om det nationale tegnsprog. Information om alle døveforbund i EU kan findes hos Den Europæiske Døveorganisation (EUD): http://eud.eu/EUD_Members-i-159.html (map). Mere information er også tilgængeligt på hjemmesiden for Verdensforbundet for døve: http://www.wfdeaf.org/members/ordinary-members/list-of-members.