Den nationale kontaktpersons rolle
Europarådet beder deltagerlandene om at udnævne nationale kontaktpersoner til at koordinere de nationale arrangementer på Den Europæiske Sprogdag. Kontaktpersonens funktioner over for organisationer, skoler og foreninger er at:
-videreformidle information fra Europarådet (som for eksempel opdateringer på hjemmesiden og rådets pressemeddelelse om Den Europæiske Sprogdag, som kontaktpersonerne opfordres til at oversætte til nationale/lokale sprog);
-omdele markedsføringsmateriale – plakater, klistermærker osv., som Europarådet hvert år leverer et passende antal af til arrangører af events.
Afhængigt af antallet af begivenheder, der arrangeres i anledning af sprogdagen i det enkelte land, har nogle nationale kontaktpersoner etableret en national hjemmeside for Den Europæiske Sprogdag.
De nationale kontaktpersoner arbejder frivilligt, og Europarådet påskønner deres vigtige bidrag.
Lande uden national kontaktperson p.t....
Som det kan ses på kortet, har nogle medlemsstater i øjeblikket ingen national kontaktperson.
Den nationale kontaktperson kan være en enkeltperson eller et eksisterende organ, som ideelt set allerede har forbindelse til Europarådet, men dette er ikke afgørende.
Ethvert organ (centre/foreninger/administrative enheder osv.), der er villigt til at fungere som kontaktperson mellem landet og Europarådet, opfordres til at kontakte enten de nationale myndigheder eller Europarådet.